Sig det højt

På Krisecenter Guldborgsund tilbydes midlertidigt ophold i egne lejligheder for voldsudsatte mænd og kvinder med og uden børn.

Kontakt os anonymt på 50 44 26 27

Borgerhåndbog

Vi byder dig velkommen til Krisecenter Guldborgsund.

På Krisecenter Guldborgsund har vi pladser til både kvinder og mænd samt deres medfølgende børn, som er udsat for vold i hjemmet fra partner, fra nærtstående familie eller lignende. Vi har 11 pladser til kvinder samt 4 pladser til mænd. Man skal være 18 år for at kunne blive indskrevet på krisecentret.

Krisecenter Guldborgsund er beliggende midt i Nykøbing Falster, tæt på offentlige transportmuligheder, sygehus samt politi. Centrets placering er desuden i umiddelbar nærhed af diverse handlemuligheder.

Alle lejligheder på centret er udstyret med eget køkken og bad. Centret rummer desuden et fællesrum med køkkenfaciliteter samt en kaffe-lounge, der er et fælles vaskerum samt et legerum til centrets børn.

I fællesarealet findes en opslagstavle, hvor personalet hænger generelle informationer op samt aktiviteter, som løbende foregår – Vær opmærksom på tavlen, da det også er dér du kan tilmelde til diverse arrangementer. Vi bruger det samtidig som boligportal, hvor vi hænger ledige boliger op i de områder, hvortil man søger boliger efter endt ophold hos os.

I stueplan finder du også vores administration, kontorer samt samtalerum.

Du har ved ankomst til krisecentret fået udleveret en nøgle til din lejlighed samt en chipnøgle til de to yderdøre. Du skal passe godt på dine nøgler – og lad ikke dine børn lege med dine nøgler 😊

Ved vores administration finder du komme og gå tavlen. Der registrerer du, når du er inde på centret og når du forlader centret. Det er vigtigt, at du får rykket din brik – dette har dels noget med sikkerheden på centret at gøre, og dels i tilfælde af brand. Ved administrationen findes en tavle med nyttige telefonnumre, til politi, sygehus, leder af centret m.v.

Der er også en tavle, hvor du kan se hvem af personalet der er i huset.

I de efterfølgende afsnit beskrives nogle forskellige vigtige fokuspunkter, som er nyttig viden under dit ophold på Krisecenter Guldborgsund.

Fakta om os

Krisecentret åbnede i 2019
Vi har 15 lejligheder på i alt
1470 kvadratmeter.
Krisecentret har en bestyrelse
Vi er en selvejende institution
Vi er medlem af LOKK.

  • Sikkerhed & Faciliteter
  • Under dit ophold
  • Voldens former
  • Voldsteori

DEL 1

Sikkerhed & faciliteter

Det er meget vigtigt at alle indskrevne overholder sikkerhedsreglerne som vi har på krisecentret. Vi har overvågningsudstyr hele vejen rundt om bygningen. Der er opsat en stor skærm, hvor du kan se alle døre ud mod gaden, du kan se vores gårdarealer. Der er et særligt sikkerhedssystem bag om bygningen.

Hvis man ikke overholder de skrevne sikkerhedsprocedurer, kan det have konsekvenser for ens ophold på centret, og man kan risikere, at blive udskrevet/bortvist på grund af manglende overholdelse. Sikkerheden på centret er meget vigtig og brud på dette kan være til stor fare for andre indskrevne.

Det er ikke tilladt at tale om andre indskrevne borgere udenfor krisecentret. Du har derfor borger-tavshedspligt i forhold til de oplysninger, som du får fra andre på centret. Så hvis det forekommer at du deler informationer med nogle udenfor centret, kan dette have alvorlige konsekvenser for dit ophold. Vi benævner det som brud på sikkerheds-kodeks for indskrevne borgere.

Du vil finde reglerne undervejs i de skrevne afsnit
Der må ikke lukkes andre ind på krisecentret end de personer som er indskrevet. Der må ikke åbnes for nogle udefra kommende. Hvis det ringer på døren, må døren ikke åbnes, heller ikke selvom der står to betjente ved døren. Leder skal kontaktes hvis der ikke er personale at finde i huset – og hvis man opdager at der står nogen ved døren.

Telefoner og iPads m.v.
Det er en god huskeregel, som du fik at vide til indskrivningssamtalen, så hold din telefon fri af lokationsapps og tænk dig godt om inden du anvender socialmedier i en tid. Vær opmærksom på at forsat holde din lokation skjult i din telefon. Mindsk brugen af sociale medier.

Regler | Sikkerhed

  • Det er IKKE tilladt at tale om andre indskrevne borgere udenfor krisecentret
  • Der må IKKE åbnes for nogle udefra kommende.
  • Det er IKKE tilladt at tage billeder af andre indskrevne eller personaler i centret
  • Det er IKKE tilladt at skrive om andre indskrevne eller personaler på diverse sociale medier.
  • Det er IKKE tilladt at bruge face-time i fællesarealer eller steder hvor andre indskrevne eller personaler befinder sig – brug det i egen lejlighed. Begræns brug af telefoni til egen lejlighed.

Brand og brandalarmer

I tilfælde af brand gå udenfor og følg de anviste nødudgange på dørene på centret. I tilfælde af at alarmen går i gang så skal du gå udenfor medmindre du får besked på andet. Følg personalets anvisninger indtil brandfolkene viser sig på stedet.
I alle lejligheder er der brand og røgalarmer, vær opmærksom på når du laver mad – bliv i nærheden af dine gryder og tændt ovn, så du undgår at din mad brænder på.
I perioder afprøves vores alarmer. Vi giver besked når der er tale om afprøvning.
Rundt om på centret hænger diverse brandmaterialer i tilfælde af en nødsituation. Der står anvist at der er alene tale om brug ved nødstilfælde og ikke til leg!
Henvend dig til personalet hvis du har spørgsmål omkring brandalarmen eller lignende.

Regler | Brandsikkerhed

  • Det er IKKE tilladt at have stearinlys tændt – kun til pynt!
  • Det er IKKE tilladt at grille hverken indenfor eller udenfor centret.
  • Skal du grille så brug din ovn med omtanke!

Besøg udefra

Man må gerne have besøg mens man er indskrevet på centret. 
Du må max have to besøgende ad gangen. Det betyder at du må få besøg af nær familierelationer.
Du må derfor ikke have besøg af veninder/venner, fætter/kusiner, kærester m.v. Det kan f.eks. være din søster eller bror eller dine forældre.
Når du har besøg, så registrerer du dette på tavlen ved administrationen. Du sætter en brik på ved dit lejlighedsnummer, du oplyser desuden til personalet, at du har besøg og af hvem.
Hvis dine besøgende skal overnatte, kan dette max ske nogle dage. Du skal give besked til personalet om dette.
Besøgende skal blive i lejligheden og har ikke adgang til selve krisecentret. Det betyder, at dine besøg ikke må have ophold i det store fællesareal eller i børnerummet.
Leder af krisecentret kan beslutte at det ikke er muligt at have besøgende i perioder – dette skal respekteres. I tilfælde af at besøgsreglerne ikke overholdes, kan dette have konsekvenser for opholdet på centret. Hvis reglerne omkring besøg ændres, vil dette fremgå af informationstavlen i fællesarealet.
Man må gerne besøge hinanden på centret, dette foregår i jeres lejligheder.

Legerummet

Legerummet er for alle børn på centret.
Hvis der er personale til stede i rummet, kan du trygt overlade dit barn til sjov og leg. Hvis der ikke er personale til stede, skal børn ledsages af en forælder.
Man må gerne låne legetøj eller andet fra rummet
Hvis man låner legetøj, skal man huske at rengøre det og sætte det på plads igen.
Man må meget gerne tage papir, tusser og perler med op i sin lejlighed, dog gælder samme regler – husk at afleverer det resterende tilbage på plads
Husk at holde øje med informationstavlen for aktiviteter i børnerummet.

Aktiviteter

På centret kan man få gratis billetter til forskellige ting som er beliggende i byen. Vi tilbyder billetter til svømmehallen, til vores lille lokale zoo samt til træning i Go To fitness.
Vi har desuden også billetter til Middelaldercentret, som er beliggende et stykke udenfor byen, det kræver transport at komme dertil.
Under aktiviteter kan du finde adresser og åbningstider på de forskellige ting.
Billetter kan du få udleveret i administrationen – så spørger du blot personalet.
Der arrangeres også fællesaktiviteter i huset, såsom fælles spisning, højtidsbestemte aktiviteter m.v.
Hold øje med informationstavlen når der foregår aktiviteter for hele huset.
HUSK tilmelding !

Cykler & andre køretøjer

På centret har vi nogle cykler samt klapvogne m.v. til udlån.
Det er dit ansvar når du låner.
Husk derfor at låse cyklen, når du bruger den.
Det er dit ansvar at bruge cykelhjelm, når du cykler – også når du cykler med dit barn.
Hvis du ikke har cykelhjelm, så spørg personalet om hjælp.
Når du låner klapvogn – så skal den være rengjort efter udlån – det er dit ansvar at vaske vogne ren, sådan at den næste kan bruge den. Ingen vil overtage en vogn smurt ind i yoghurt eller lignede. Husk at klapvognen eller andet køretøj ikke er dit men til fælles brug for flere.
Efterlad ikke noget i vognen, den skal både rengøres og evt. papir fjernes.
Hvis cyklen er flad eller der opstår andet problem med den – så sig det endelig til personalet. Sikkerheden på cyklerne skal være på plads – og vi sørger for at de jævnligt bliver efterset for fejl og mangler – så hvis du opdager at den mangler luft i hjulene eller andet, så skal du huske at sige til.

Generelt om udlån

Det er tilladt at låne køkkenting fra fælleskøkkenet – husk at afleverer det tilbage
Det er tilladt at låne gæstesenge – husk at afleverer dem tilbage – rengjorte
Det er tilladt at låne spil, både brætspil og elektronisk – husk at afleverer dem retur igen. Hvis der er noget der mangler eller går i stykker, så husk at meddele det til personalet – det er sjovere at låne noget som faktisk kan bruge.

Etik og god tone

Hvordan vi opfører os overfor hinanden, er særlig vigtig på krisecentret. Det er derfor meget vigtigt at der er plads til alle, og at alle føler sig velkomne på centret. I fællesskab tilstræbes at der holdes en god omgangstone og at der tales ordentligt til alle. Vi ønsker at alle skal kunne føle sig veltilpas og at mønstre, som man måske har haft med hjemmefra af mange årsager, ikke bliver genoptaget og overført til andre under opholdet på centret. Vi skal alle kunne ånde frit og alle har det i perioder svært med flere ting, så vi er sammen med dig opmærksom på det gode fællesskab på centret. Det er også i perioder en udfordring at være på krisecenter, såvel indenfor som udenfor centret kan man blive træt af sin nabo. Vi ved at sådanne situationer kan opstå, især når man i perioder kan have det svært. Kom og bed om hjælpen – det plejer at være en god løsning.

Det er ikke tilladt at udøve hverken fysisk eller psykisk vold på krisecentret. Hvis du oplever at det sker, skal du omgående tale med personalet. Hvis der er tale om krænkende og upassende adfærd vil dette betyde bortvisning fra krisecentret. I tilfælde hvor der er tale om strafbare hændelser vil politiet blive tilkaldt.

  • Det er IKKE tilladt at udøve hverken fysisk eller psykisk vold på krisecentret. 
    Hvis du oplever at det sker, skal du omgående tale med personalet. 
    Hvis der er tale om krænkende og upassende adfærd vil dette 
    betyde bortvisning fra krisecentret. I tilfælde hvor der er tale om strafbare hændelser vil politiet blive tilkaldt.

DEL 2

Under dit ophold

I næste afsnit vil vi beskrive lidt for dig omkring dit ophold, som vi har valgt at opdele i faser. Du vil måske ikke lægge mærke til under dit ophold, hvilken af faserne du er i, men med dette har vi forsøgt at skabe et overblik over, hvad du kan forvente af personalet på krisecentret, og hvad vi kan tilbyde dig af hjælp og støtte mens du er indskrevet på krisecentret.

Du har også selv et ansvar under dit ophold hos os.

Vi vil støtte dig gennem forløbet, tilbyde dig råd og vejledning – også i de meget svære ting, som du kan føle sker med dig undervejs i forløbet.

Indskrivningsfasen

Når du er blevet indskrevet og har haft din samtale i forbindelse med ankomst til centeret, vil der i dagene efter foregå en opfølgningssamtale med socialrådgiver. Du vil få hjælp til nogle praktiske ting, som vi ved vil være en del af den første periode hos os. Det kan være at du skal have hjælp til et nyt bankkort, NemID, kontakt til kommune, politi eller familieretshuset.

Du vil også få tilbudt én fast samtale hver uge, derudover er du altid velkommen til samtaler, når du har behov. Men du ved at du har en fast samtale hver uge. Det betyder tryghed for de fleste, at de ved at tiden er fastlagt.

Vi ved at du vil have mange tanker, frustrationer og brug for at tale med nogen omkring dig – Du er altid velkommen til at henvende dig på alle tider af døgnet til en snak. Det er vigtigt at du også selv henvender dig, når du kan mærke at du har behov.

Vi samarbejder med din kommune. Det betyder, at din kommune får besked omkring din indskrivning – dette har du fået vejledning om under din indskrivningssamtale. Du vil muligvis modtage besked fra din kommune kort tid efter din indskrivning omkring en egen betaling for ophold. Det betyder, at din kommune vil opkræve dig for en del af en egen betaling. Hvis du har egne boligudgifter, er det meget vigtigt at disse oplyses til din kommune til brug for deres beregning af din egen betaling.

Du er altid velkommen til at henvende dig til personalet for hjælp til breve i din e-Boks, som eks. Vejledning omkring egen betaling. Det er nemlig ikke noget som krisecentret opkræver, så det er din kommune vi skal have kontakt til, hvis der er ændringer i beregningen.

Opholdsfasen

I denne periode taler vi med dig om volden, som du har oplevet den. Vi taler med både dig og dine børn om de udfordringer, som I har levet med i jeres hjem. Vi forsøger sammen med dig at kortlægge volden, og hvilke konsekvenser det har haft for jer som familie.

Vi tilbyder dine børn psykologisk bistand hos vores børnepsykolog, hvis vi sammen med dig vurderer at de har brug for samtaler.

Vi begynder i samarbejde med dig at udarbejde en opholdsplan for dit ophold og dine tanker efter endt ophold på centret.

I denne periode vil du forsat få tilbudt ugentlig fast aftale med både socialrådgiver og/eller pædagogisk personale.

Vi ved at det kan være en svær periode, hvor følelser og tanker kan virke overvældende. Vi støtter dig gennem denne proces ved løbende samtaler. Du er ansvarlig for at bidrage til dette forløb, så vi kan tilstræbe at give dig den rette støtte og vejledning.

Det er også i denne periode, hvor i sammen med dig taler om tilbud til dine børn, i skole, børnehave eller vuggestue. Vi taler også mere om fremtiden, dine drømme og planer i tiden som vil komme.

Vi tilbyder at ledsage dig til møder, hvis du har behov for dette.

Vi tilbyder at afholde netværksmøder med din kommune, her drøftes bla. din opholdsplan.

Du kan i denne mappe læse meget mere om hvad dét at leve med vold og hvad et voldeligt parforhold kan gøre.

Udslusningsfasen

I denne periode taler vi med dig om hvad der skal ske, det kan være med hensyn til bolig, tilbagevenden til din bolig og hvad dette betyder for dig. Vi kan tilbyde at sammen med dig udregne et budget, så du kender dine månedlige udgifter i forbindelse med bolig eller andre ting.

Det er også i denne periode hvor vi sammen med dig forbereder en udflytning fra krisecentret, der kan være ansøgning til indskud, planlægge en flytning af dit indbo.

Det er en udfordrende periode for de fleste at skulle flytte ud fra et sted, hvor man er tryg ved at være. At skulle gribe en ny fremtid an, og måske er man ængstelig og samtidig også spændt på et nyt liv.

Også i denne periode er tankerne mange og kan fylde en del – her kan vi tilbyde samtaler om netop de emner, som naturligt vil presse sig på.

I hele periode vil du have faste ugentlige samtaler med socialfaglige og pædagogiske personaler, som vil lytte og vejlede dig. Vi bestræber os på at møde dig lige præcist hvor du er i dit liv.

Vi har brug for din hjælp: Vi har et evalueringsskema som du får inden du udskrives af krisecentret. Vi beder dig venligst besvare nogle spørgsmål omkring din modtagelse, da du første gang ankom til krisecentret, hvordan du har oplevet dit ophold m.v.

Du er velkommen til at spørge hos personalet, hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælpen til spørgeskemaet, som foregår anonymt og på iPad.

DEL 3

Voldens former

Fysisk vold: er fx at blive rusket, slået, sparket og få lussinger. Forsøgt kvalt eller stukket med kniv eller slået med genstande. Forhindret i at få opfyldt fysiske basale behov som søvn og mad.

Psykisk vold: er fx at blive latterliggjort, ydmyget, udsat for kritik, overvåget og isoleret. Truet med fysisk vold, mishandling, selvmord og at børnene vil blive bortført. Der bliver sat spørgsmålstegn ved ens dømmekraft og handlinger.

Seksuelle overgreb: er fx at blive tvunget til sex og forskellige former for sex, som man ikke har lyst til. Udsat for seksuelle krænkelser over tid.

Materiel ødelæggelse: er fx at få ødelagt eller frataget sine ting. 

Økonomisk vold: er fx ikke at kunne råde over sin egen økonomi, blive nægtet adgang til egen og eventuel fælles bankkonto, tvunget til at bede om penge fra voldsudøveren, underskrive lån eller på anden vis blive gældsat.

Social kontrol: er fx at blive overvåget, blive fysisk fulgt fra sted til sted, at ens telefon gennemtjekkes op til flere gange dagligt/månedligt. At blive tjekket op på dagen igennem ved gentagende opringninger, både til arbejdsgiver og øvrige. 

  • Måske du kan genkende nogle af de elementer som er beskrevet ovenfor.
  • Vi vil tale med dig løbende om dine oplevelser og sammen med dig forsøge at kortlægge volden.
  • Du er altid velkommen til at spørge personalet mere ind til voldens former.

DEL 4

Voldsteori

Voldsteori er en samlende beskrivelse for forskellige teorier, der forklarer, hvad vold er, og hvordan volden udvikler sig i et (par)forhold. Teorierne udspringer af praksiserfaringer fra arbejdet med voldsudsatte og sociologiske studier, der afdækker mønstre, som kan være kendetegnende for voldelige forhold.

Voldsteorien bliver brugt som ét af redskaberne til at give kvinden / manden og barnet viden om volden og forståelse for deres situation. Den voldsudsatte bliver bekræftet i, at vedkommende ikke er svag eller uintelligent, men underlagt en andens magt. Når vi visiterer den, voldsudsatte til indskrivning på krisecentret, er viden om voldens former en nødvendighed for os. Det er med til at præcisere, om kvinden/ manden har været udsat for vold. Voldsteorien kan i situationer, hvor vi vurderer, at den voldsudsatte, er i stor fare eller meget traumatiseret af volden, være et godt redskab til hurtigt at beskrive, hvor alvorlig situationen er, bl.a. sammen med øvrige aktører at udarbejde en risikovurdering. Derigennem bliver den voldsudsatte kvinde mand bevidst om, at situationen er farlig, og dét at forblive i volden er usund. Det er ofte her den voldsudsatte bliver bevidst om at hun/han skal væk fra volden og dermed søger støtten dertil på krisecentret.

Når volden bliver normal Ifølge sociolog og forsker Eva Lundgren er den psykiske nedbrydning af voldsudsatte et tegn på voldens normaliseringsproces (LUNDGREN 2004). Volden indarbejdes i forholdet og bliver et normalt indslag i hverdagen. Grænserne for, hvad der er normalt, bliver gradvist rykket. Når volden har stået på et stykke tid, kan den voldsudsatte ikke længere skelne mellem, hvad der er normalt, og hvad der ikke er.

Lundgren har analyseret det voldelige forhold med udgangspunkt i en forståelse af volden som voldsudøverens værktøj til at få magt og kontrol over den voldsudsatte. Hun beskriver, at voldsudøveren benytter sig af tre strategier i forhold til at opretholde magten over den voldsudsatte:

Voldsudøveren udøver en kontrolleret vold rettet direkte mod den voldsudsatte

Den voldsudsatte bliver isoleret fra familie og venner

Voldsudøveren veksler mellem ømhed og vold i forholdet.

Den voldsudsatte udvikler strategier for at forhindre volden i at opstå og for at overleve i forholdet. Voldens årsag bliver fortrængt og forklaret som ulykkestilfælde, voldsudøverens stress eller jalousi. Grænserne for, hvad den voldsudsatte vil finde sig i, bliver udvisket, og personen påtager sig skylden for volden. I takt med, at den voldsudsatte, bliver psykisk nedbrudt, mister personen sin fornemmelse for, hvad der er et normalt forhold, og den øgede isolation gør den voldsudsatte følelsesmæssigt afhængig af voldsudøveren. Den voldsudsatte begynder at se sig selv på samme måde, som voldsudøveren ser på hende / ham og mister derved gradvist selvværdet. Normaliseringsprocessen er en gradvis proces, som langsomt påvirker den voldsudsattes tro på sig selv og troen på, at noget kan være anderledes. En voldsudsat udtaler i forbindelse med samtale: ”Jeg kunne tydelig mærke at jeg langsomt mistede mig selv til ham, hans greb blev mere og mere voldsomt, og til sidste kunne jeg næsten ikke trække vejret”.

Normaliseringsprocessen er en del af voldsspiralen, der beskriver, hvordan volden udvikler sig og påvirker den voldsudsatte. Voldens intensitet og hyppighed bliver langsomt øget, og den voldsudsattes strategier i forhold til volden ændrer karakter. Personen bliver mere og mere isoleret fra omverdenen, og selvværdet bliver nedbrudt. Den voldsudsatte bliver ført længere og længere ind i spiralens midte og muligheden for at bryde ud af forholdet bliver forringet.

Vold handler om magt og kontrol. Magt er at sætte sin vilje igennem i en social relation, selvom den anden gør modstand. At udøve magt i form af vold skaber en ulige relation, og voldsudøveren får en øget kontrol over den voldsudsatte.

Volden skal også ses som en dialektisk proces. Både den, som udøver vold, og den, som bliver udsat for vold, er personer med hver deres behov og forskellige motiver og mål med deres handlinger. Magt og afmagt skal derfor ikke kun ses som et tema hos voldsudøveren, men også som et tema, der spiller en rolle i relationen mellem voldsudøveren og den voldsudsatte. Voldsudøveren har dog altid ansvaret for volden.

Voldsteorien kan støtte den voldsudsatte Det er vores erfaring, at det er vigtigt, at vi har et grundigt kendskab til voldens mekanismer og konsekvenserne af at have oplevet vold i familien, da det er med til at gøre den voldsudsatte tryg i samtalerne med os. Når vi møder den voldsudsattes reaktioner som naturlige, og personen oplever, at vi genkender erfaringerne uden at fordømme, bliver skammen og skylden reduceret. Vi tilstræber at forstå den voldsudsattes fortællinger, som kvinden / manden kan have brug for gentage under deres ophold.

Det er ikke kun i relation til voldsudsatte kvinder/ mænd og børn, at det er vigtigt at have kendskab til voldens mekanismer og konsekvenser. Det har også betydning i det private og professionelle netværk, da vi kan informere om, hvilke reaktioner, der er normale hos kvinder/mænd og børn, som har oplevet vold.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at voldsteorien ikke giver en individuel, psykologisk forståelse for den enkeltes voldshistorie. Det er derfor vigtigt at være bevidst om, at teorien kan være med til at kategorisere den voldsudsatte og placere personen i en offerposition. At blive beskrevet som en, der har været udsat for fx fysisk, psykisk og seksuel vold mv. kan give den voldsudsatte et negativt billede af sig selv (KOSS 1985), og det kan være begrænsende for personens egen udforskning og beskrivelse af, hvad der er sket. Voldsteorien kan også kategorisere voldsudøveren udelukkende som krænker, hvilket kan gøre det svært for den voldsudsatte at dele den længsel, tiltrækning og kærlighed, der ofte også er i relationen til voldsudøveren, og som også kommer til udtryk for nogle indskrevne borgere under deres ophold på krisecentret. Vi forsøger sammen med den indskrevne borger at sætte ord på følelserne som opstår under ophold og støtte borgeren, når hun /han kommer i kontakt med de følelser, som også ofte kan handle om ængstelse for om voldsudøveren kan klare sig, angst for om hvorvidt udøver får mad m.v. til om denne kan begå selvmord – vi kan opleve det som en fastholdelse af voldens greb.


NÅR BØRN LEVER MED VOLD

Børn, der lever med vold i familien, befinder sig i et følelsesmæssigt kaos. De forsøger at finde sammenhæng i det, der sker, og regulere volden i familien. Børnene fortæller om, hvor vanskeligt det kan være at agere i forhold til farens skiftende humør og pludselige vrede. Uvisheden og uforudsigeligheden om, hvornår der igen opstår en episode med vold og krænkelser, efterlader børnene i en konstant tilstand af angst, stress og vagtsomhed. Børnene har ofte ikke nogen at tale med om volden i hjemmet og føler skam og skyld i forhold til volden og familien. De søger efter fejl hos sig selv for at finde mening i det, der er sket. De føler ambivalens i forhold til begge forældre og forsøger at navigere i deres splittede følelser mellem moren og faren. At forældrene både udøver vold og er udsat for vold indebærer ikke bare følelsesmæssige vanskeligheder, det vanskeliggør også muligheden for at forstå sig selv og sin omverden.

Krisecenter Guldborgsund