Vold kan både være fysisk, seksuel, psykisk, materiel eller økonomisk. Her kan du læse, hvad vold er, og hvad symptomerne på vold kan være.

Der findes flere former for vold. Fysisk vold, seksuel vold, psykisk vold, materiel ødelæggelse og økonomisk vold. Ofte eskalerer volden og ender i det, der populært kaldes voldsspiralen.

Den fysiske vold
Det er den vold som opfattes som den ”rigtige vold”. Der, hvor man kan se de blå mærker og den der forårsager umiddelbar fysisk smerte. Det kan være slag, skub, spark, blive kastet ind i en væg eller ned at trappen, kvælningsforsøg, knivstik eller vold med våben. Det kan være en brækket arm eller et ben. Det kan være at der bruges forskellige genstande som bælte, ledninger eller andre tunge genstande. Den fysiske vold kan have døden til følge.

Den seksuelle vold
Det er at være tvungen til en seksuel handling, som kvinden ikke ønsker eller ikke har lyst til. Der kan være tale om voldtægt, eller andre seksuelle handlinger såsom at blive tvunget til at skulle sove med mandens venner, eller det kan være tvungen til prostitution. Kvinden kan blive bedt om at deltage i seksuelle aktiviteter hvori der indgår redskaber, kvinden ikke har lyst til at deltage i, eller et krav om at de seksuelle handlinger skal optages eller filmes.

Den psykiske vold
Det er den mest udbredt form for vold. Den psykiske vold handler om kontrol, magt og isolation. Den psykiske vold er ikke altid umiddelbar synlig for en udenforstående. Den handler om direkte eller indirekte trusler eller at nedgøre eller ydmyge kvinden – ofte i andres påhør. Der er aldrig fysisk vold uden der er psykisk vold.

Den økonomiske vold
Det vil sige at være nægtet eller begrænset adgang til penge, at skulle aflevere de penge hun selv tjener, at tigge og bede om penge til mad og lommepenge. Det kan være begrænset eller slet ingen adgang til fælles økonomi eller konti. Det kan også handle om, at voldsudøveren sørger for at sætte den voldsudsatte i gæld.

Mange voldsudsatte bliver udsat for flere former for vold samtidig.

Det voldelige forhold udvikles typisk over tid og volden tiltager i grovhed og hyppighed. Et voldeligt forhold kan stå på i længere tid, ofte i årevis, mens volden langsomt tiltager og bliver værre.

I familier med vold tager skaderne til i omfang hele tiden. Udviklingen beskriver så at sige en spiral.

Volden kan starte i det små. Det kan være uvenskab, uenighed om små ting i hverdagen. Et eller andet sted ved du godt, at det ikke er ok, men tænker måske, det går over.

Uenigheden udvikler sig, der kommer skænderier til, der ikke bare kan drøftes igennem og afsluttes. Igen tænker du måske, det bliver bedre.

Skænderierne bliver mere og mere omfattende, de kommer til at fylde det hele i jeres hverdag. Du begynder måske at tysse på børnene, eller ændre din adfærd, for at mindske uforudsigelige vredesudbrud. Du kan have svært ved at sove om natten, du får ondt i maven eller får hovedpine. Din appetit ænder sig, og du begynder måske at isolere dig fra omverden med forskellige undskyldninger. Inderst inde ved du godt, at han ikke ændrer sig.

Stille og roligt bliver dit selvværd nedbrudt. Den ene situation afløser den anden. Hans humør kan skifte fra det ene øjeblik at være rar og kærlig, til pludselig at være opfarende og uberegnelig.

Du har nu lært at tilpasse dig hans luner og humør, som svinger som et hjertediagram. Og det korte øjeblik han viser dig ømhed, får dig til at tro på, han nok skal ændre sig. Det gør han ikke!

Uberegneligheden kan udvikle sig til også at omfatte kontrol og magt. At du pludselig ikke selv kan råde over dine penge, at du bliver kontrolleret, hvor du har været henne, hvem du har været sammen med, hvorfor du kommer for sent hjem og hvem har du ringet til.

Har han lyst til sex, tager han det bare, du bliver ikke spurgt, men skal lægge krop til. Du begynder at blive rigtig bange, men er nu kommet så lang ind i voldsspiralen at den er svær at bryde. Du gør dig mange tanker om, hvordan du kan komme ud af det forhold. Når han er rigtig vred, vil du gøre hvad som helst for at undslippe, når han er kærlig, ved du aldrig hvor længe han er det, eller hvad det ender med. Du kan ikke slappe af mere.

Du er nu konstant i alarmberedskab, du ved ikke mere hvad der er rigtig og forkert, hver dag bliver en kamp. Du har efterhånden lært at tilpasse dig hans humørsvingninger.

Går det helt galt, ender det med han også bliver fysisk voldelig. Han slår dig med hånden, en knytnæve, sparker dig, eller måske finder han en genstand han kan slå dig med. Dine børn står måske og ser på jer, eller ligger bag en lukket dør og hører lyden af hans vrede og din angst!

Har han udsat dig for vold en gang, gør han det igen, det stopper ikke bare af sig selv!

Volden starter ofte som psykisk vold. Den efterlader dig svag og uden selvværd. Du bliver afkræftet og usikker på, hvad der kommer. Tilfældige tegn på ømhed fra mandens side øger din usikkerhed.

Når en kvinde konstant og vedvarende udsættes for vold, udvikler hun overlevelsesstrategier. Det vil sige, at hun ændrer sin adfærd, i forsøget på at minimere konfliktsituationer der kan udløse vold.

Kvinden forsøger at skjule eller undskylde mandens voldelige handlinger. Det kan være, at han har haft en svær barndom, har mistet sit job, har økonomiske bekymringer, drikker eller spiller. Hun synes ofte det er synd for ham. Det er det også, men det berettiger ham ikke i at være voldelig!

Konflikterne i hjemmet tager ofte over tid til i styrke, og kvinden kan have svært ved at opretholde sociale kontakter, og isoleres på den måde fra omverden. Kvinden bliver skamfuld over at blive udsat for vold og ønsker ikke at blive konfronteret med andre mennesker. Måske har hun oplevet andres tavshed eller direkte fordømmelse af, at hun bliver hos ham. Det er derfor nemmere at isolere sig.

Hun får sværere ved at skelne mellem, hvad der er normalt og hvad der er vold, fordi hendes grænser har flyttet sig. Hun tilpasser sig mandens humør, temperament og handlinger og kan ikke længere vælge selv.

Kvinden selvværd udviskes som følge af at være i et voldeligt forhold – jo længere tid, hun har været i forholdet, jo lavere er hendes selvværd.

Det kræver derfor styrke at forlade den voldelige mand.

De mænd, der slår deres koner eller kærester, har som regel ikke deres voldelige adfærd fra fremmede. En undersøgelse fra Dialog Mod Vold og Det Kriminalpræventive Råd har vist, at over 80 procent af de mænd, der slår deres partner, enten selv er blevet slået som børn, eller har set deres mor blive slået. Jo tidligere børnene får hjælp, des større er chancen for, at de ikke arver den voldelige adfærd.

Se www.dialogmodvold.dk

Mænd der udøver vold mod deres partner kan også hente hjælp hos Dialog mod vold eller et af landets mandecentre. Det er vigtigt at også han får hjælp til at bryde med de voldelige handlinger.

En konstellation af adfærd og hændelser der påføres et andet menneske, og som af ofret opleves som gentagen, påtrængende og uønsket kontakt og kommunikation.

Karakteriseres som en særlig type af adfærd og aktiviteter der af den enkelte opleves som uønsket, gentaget og vedvarende, som er forstyrrende og skræmmende for ofret.

Stalking kan indbefatte mange forskellige adfærdsformer. Adskilt kan hver enkelt handling eller aktivitet i mange tilfælde synes uskyldig og harmløs, – men set i en sammenhæng, og set i forhold til stalker/offer relationens historie, kan aktiviteterne opleves frygtskabende, indtrængende og forstyrrende på et andet menneskes liv.

Stalking er ikke chikane, men chikane er typisk en del af stalkingen.

Frygt er ikke altid et udtryk for stalking, men frygt er typisk en del af stalkingens effekt på ofret.

Kilde: www.anti-stalking.dk, hvor du også kan hente mere information.

Det er i Danmark strafbart at Stalke. I begyndelsen af marts 2012, blev der vedtaget en anti-stalking lov, som er med til at beskytte ofre for stalking.

(Børn der udsættes eller er vidner til vold, konsekvenser heraf og lovgivning)

Ca. 22.000 børn i Danmark er hvert år vidne til vold i familien eller bliver selv slået. Det svarer til, at der i næsten alle landets skoleklasser sidder et barn, der har været vidne til, at deres mor er blevet slået.

Børn, der vokser op i en familie med vold, påvirkes negativt. Det har konsekvenser for deres trivsel og udvikling, og det er lige så skadeligt for et barn at se eller overhøre vold mod en nærtstående voksen, som f.eks. deres mor, som det er selv at blive udsat for vold.

Forskning viser, at børn, der er tilskuere til og/eller inddraget i vold mellem forældrene, og/eller selv bliver slået, kan udvise høj forekomst af fysiske helbredsproblemer, spiseforstyrrelser og søvnproblemer. Der peges ligeledes på, at børn kan udvikle følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder, som kan præge dem gennem hele livet.

Barnet mister tiltroen til voksne, når en af de nærmeste omsorgspersoner misbruger barnets tillid og efter lader et barn utryg.

Forældre i familier med vold bruger ofte deres energi på at overleve og har derfor sjældent overskud til at se og høre børnene og give børnene den psykiske omsorg, de har behov for.

Børns behov ses og imødekommes ofte slet ikke i familier hvor vold udøves!

Kapitel 1, § 2, Stk 2:

Forældremyndigheden medfører pligt til at beskytte barnet mod fysisk og psykisk vold og anden krænkende behandling.

Lov om Social service

Kapitel 3, § 11:

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte vordende forældre. Stk. 2. Såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud.

Kapitel 8, § 36:

Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.

Læs mere: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=32014

Artikel 19

Deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuelt misbrug, medens barnet er i forældrenes, værgens eller andre personers varetægt.

Sådanne beskyttende foranstaltninger bør i passende omfang omfatte virkningsfulde retningslinier, såvel for udformning af sociale programmer, der kan yde den nødvendige støtte til barnet og til dem, der har barnet i deres varetægt, som til andre former for forebyggelse og identifikation, rapportering, henvisning, undersøgelse, behandling og opfølgning af tilfælde af børnemishandling som beskrevet ovenfor og om nødvendigt retsforfølgelse.

FNs Børnekonvention fastslår, at alle børn har ret til at overleve, vokse op under sunde og trygge forhold og til at udvikle sig. Børn har også ret til at blive beskyttet mod misbrug og forskelsbehandling, og de har ret til at udvikle sig gennem skole og medbestemmelse.

Læs mere: http://www.boerneinfo.dk/b%C3%B8rnekonventionen

Krisecenter Guldborgsund