Du er velkommen til at kontakte Krisecentret for råd og vejledning hvis du oplever at være udsat for vold.
Kontakt osLever du måske i et forhold med psykisk vold?
Tag testen og få en indikation.
På Krisecenter Guldborgsund tilbydes midlertidigt ophold i egne lejligheder for voldsudsatte kvinder og mænd med eller uden børn. Vi tilbyder plads til dig der er udsat for vold eller overgreb uanset dit køn og seksualitet.
Krisecenter Guldborgsund er centralt placeret i Nykøbing Falster, i umiddelbar tæt afstand af skadestue, politi og offentlig transport.
Det er den mest udbredt form for vold. Den psykiske vold handler om kontrol, magt og isolation. Den psykiske vold er ikke altid umiddelbar synlig for en udenforstående. Den handler om direkte eller indirekte trusler eller at nedgøre eller ydmyge kvinden – ofte i andres påhør. Der er aldrig fysisk vold uden der er psykisk vold.
Det er den vold som opfattes som den ”rigtige vold”. Der, hvor man kan se de blå mærker og den der forårsager umiddelbar fysisk smerte. Det kan være slag, skub, spark, blive kastet ind i en væg eller ned at trappen, kvælningsforsøg, knivstik eller vold med våben. Det kan være en brækket arm eller et ben. Det kan være at der bruges forskellige genstande som bælte, ledninger eller andre tunge genstande. Den fysiske vold kan have døden til følge.
Det er at være tvungen til en seksuel handling, som kvinden ikke ønsker eller ikke har lyst til. Der kan være tale om voldtægt, eller andre seksuelle handlinger såsom at blive tvunget til at skulle sove med mandens venner, eller det kan være tvungen til prostitution. Kvinden kan blive bedt om at deltage i seksuelle aktiviteter hvori der indgår redskaber, kvinden ikke har lyst til at deltage i, eller et krav om at de seksuelle handlinger skal optages eller filmes.
Det vil sige at være nægtet eller begrænset adgang til penge, at skulle aflevere de penge hun selv tjener, at tigge og bede om penge til mad og lommepenge. Det kan være begrænset eller slet ingen adgang til fælles økonomi eller konti. Det kan også handle om, at voldsudøveren sørger for at sætte den voldsudsatte i gæld.Mange voldsudsatte bliver udsat for flere former for vold samtidig.
At få ødelagt og/eller frataget dine ejendele.
Stalking er adfærd og hændelser der påføres et andet menneske og opleves som gentagende, påtrængende og uønsket kontakt og kommunikation. Gentagende telefonisk kontakt, sms, e-mails, breve samt chikane på sociale medier. Forfølgelse og overvågning af dig, dit hjem, din arbejdsplads samt overvågning via elektronisk udstyr ex. GPS. Det kan være at skabe falske anklager, rygtespredning. Chikane af familie, venner samt kolleger. Vold samt trusler om vold samt hærværk på ejendele.
At blive overvåget, at blive overvåget, telefonisk kontrol betyder at din telefon efterses og gennemtjekkes flere gange dagligt. At bliver tjekket op dagen igennem ved gentagende opringninger, både til dig, din arbejdsgiver, familie m.v.
At blive truet på livet, trusler om at blive slået og opsøgt. Trusler kan også vedrøre din familie, venner og arbejdsplads.