Du vil i første omgang få al den ro og omsorg du har brug for. Du vil møde andre kvinder og mænd, i samme situation som dig, du er nemlig ikke den eneste kvinde der udsættes for vold.

I den første periode har du brug for at reagere. Du kan reagere på flere forskellige måder. Fx. at du bliver meget ked af det, bange eller vred, og det er helt ok. Du kan have mange spørgsmål, du gerne vil have svar på. Du kan have brug for at fortælle dine oplevelser mange gang, i forsøget på at forstå eller få svar på dine spørgsmål. Det kan også være du bare har brug for tavshed og ro.

Vi forsøger at hjælpe dig med alle de praktiske spørgsmål og problemstillinger der melder sig. Vi tager en ting ad gangen, og den vigtigste først. Det kan være alt fra sygemelding, jobcenter, bolig, institutioner, økonomi, børn, samvær mm.

Det er dig der bestemmer, og vi støtter dig.

Du skal vide, at når du er indskrevet, kan ingen rette direkte henvendelse til os og søge oplysninger om dig, dine børn og dit ophold. Du vil altid blive involveret.

Når et menneske konstant og vedvarende udsættes for vold, udvikler man overlevelsesstrategier. Det vil sige, at man ændrer sin adfærd, i forsøget på at minimere konfliktsituationer der kan udløse vold.

Personen forsøger at skjule eller undskylde udøverens voldelige handlinger. Det kan være, at udøver har haft en svær barndom, har mistet sit job, har økonomiske bekymringer, drikker eller spiller. Man synes ofte det er synd for den anden part. Det er det også, men det berettiger  ikke til at være voldelig!

Konflikterne i hjemmet tager ofte over tid til i styrke, og man kan have svært ved at opretholde sociale kontakter, og isoleres på den måde fra omverden. Det opleves skamfuld at blive udsat for vold og man ønsker ikke at blive konfronteret med andre mennesker. Måske har man oplevet andres tavshed eller direkte fordømmelse af, at man bliver ved med at være sammen med personen. Det er derfor nemmere at isolere sig.

Man får sværere ved at skelne mellem, hvad der er normalt og hvad der er vold, fordi egne grænser har flyttet sig. Man forsøger at tilpasse sig udøverens humør, temperament og handlinger og kan ikke længere vælge selv.

Personens selvværd udviskes som følge af at være i et voldeligt forhold – jo længere tid, man har været i forholdet, jo lavere er ens selvværd.

Det kræver derfor styrke at forlade den voldelige partner.

De mænd, der slår deres koner eller kærester, har som regel ikke deres voldelige adfærd fra fremmede. En undersøgelse fra Dialog Mod Vold og Det Kriminalpræventive Råd har vist, at over 80 procent af de mænd, der slår deres partner, enten selv er blevet slået som børn, eller har set deres mor blive slået. Jo tidligere børnene får hjælp, des større er chancen for, at de ikke arver den voldelige adfærd.

Det opleves tilsvarende hos de kvinder, som udøver vold mod deres partner. Den del af disse, har tilsvarende oplevet vold i deres barndom, har udviklet en voldelig strategi overfor deres partner, har også en forstærkende adfærd i forhold til brugen og udøvelsen af bla. social kontrol.

Se www.dialogmodvold.dk

Mænd og kvinder, der udøver vold mod deres partner kan også hente hjælp hos Dialog mod vold eller et af landets mandecentre, også er på Krisecenter Guldborgsund. Det er vigtigt at man kan få hjælp til at bryde med de voldelige handlinger.

En konstellation af adfærd og hændelser der påføres et andet menneske, og som af ofret opleves som gentagen, påtrængende og uønsket kontakt og kommunikation.

Karakteriseres som en særlig type af adfærd og aktiviteter der af den enkelte opleves som uønsket, gentaget og vedvarende, som er forstyrrende og skræmmende for ofret.

Stalking kan indbefatte mange forskellige adfærdsformer. Adskilt kan hver enkelt handling eller aktivitet i mange tilfælde synes uskyldig og harmløs, – men set i en sammenhæng, og set i forhold til stalker/offer relationens historie, kan aktiviteterne opleves frygtskabende, indtrængende og forstyrrende på et andet menneskes liv.

Stalking er ikke chikane, men chikane er typisk en del af stalkingen.

Frygt er ikke altid et udtryk for stalking, men frygt er typisk en del af stalkingens effekt på ofret.

Det er i Danmark strafbart at Stalke. I begyndelsen af marts 2022, blev der vedtaget en anti-stalking lov, som er med til at beskytte ofre for stalking.

(Børn der udsættes eller er vidner til vold, konsekvenser heraf og lovgivning)

Ca. 22.000 børn i Danmark er hvert år vidne til vold i familien eller bliver selv slået. Det svarer til, at der i næsten alle landets skoleklasser sidder et barn, der har været vidne til, at deres mor er blevet slået.

Børn, der vokser op i en familie med vold, påvirkes negativt. Det har konsekvenser for deres trivsel og udvikling, og det er lige så skadeligt for et barn at se eller overhøre vold mod en nærtstående voksen, som f.eks. deres mor, som det er selv at blive udsat for vold.

Forskning viser, at børn, der er tilskuere til og/eller inddraget i vold mellem forældrene, og/eller selv bliver slået, kan udvise høj forekomst af fysiske helbredsproblemer, spiseforstyrrelser og søvnproblemer. Der peges ligeledes på, at børn kan udvikle følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder, som kan præge dem gennem hele livet.

Barnet mister tiltroen til voksne, når en af de nærmeste omsorgspersoner misbruger barnets tillid og efter lader et barn utryg.

Forældre i familier med vold bruger ofte deres energi på at overleve og har derfor sjældent overskud til at se og høre børnene og give børnene den psykiske omsorg, de har behov for.

Børns behov ses og imødekommes ofte slet ikke i familier hvor vold udøves!

Kapitel 1, § 2, Stk 2:

Forældremyndigheden medfører pligt til at beskytte barnet mod fysisk og psykisk vold og anden krænkende behandling.

Lov om Social service

Kapitel 3, § 11:

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det.

Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte vordende forældre. Stk. 2. Såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud.

Kapitel 8, § 36:

Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.

Læs mere

Artikel 19

Deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuelt misbrug, medens barnet er i forældrenes, værgens eller andre personers varetægt.
‍

Sådanne beskyttende foranstaltninger bør i passende omfang omfatte virkningsfulde retningslinier, såvel for udformning af sociale programmer, der kan yde den nødvendige støtte til barnet og til dem, der har barnet i deres varetægt, som til andre former for forebyggelse og identifikation, rapportering, henvisning, undersøgelse, behandling og opfølgning af tilfælde af børnemishandling som beskrevet ovenfor og om nødvendigt retsforfølgelse.
‍

FNs Børnekonvention fastslår, at alle børn har ret til at overleve, vokse op under sunde og trygge forhold og til at udvikle sig. Børn har også ret til at blive beskyttet mod misbrug og forskelsbehandling, og de har ret til at udvikle sig gennem skole og medbestemmelse.
‍

Læs mere